Alt i Et Friskolen er en grundskole fra børnehaveklasse til 7. klasse, som bygger på en Grundtvig – Koldsk tankegang om skole og menneskesyn. På Alt i Et Friskolen er nærvær, nysgerrighed og fællesskab vores grundsten.
Alt i Et Friskolen ønsker at udvikle det hele menneske. Vi tilrettelægger undervisningen med tanke på, at børn er forskellige, lærer forskelligt og indeholder forskellige potentialer. Vi læner os op ad folkeskolens læringsmål, men ønsker at differentiere og nytænke måden, der undervises på.
Vi prioriterer fællesskabet højt. Vi tager hånd om hinanden og møder hinanden med åbenhed og respekt. Vi ønsker at drive en skole hvor nærværet og fællesskab avler tryghed og god trivsel.
Vi ønsker at drive en samfundsnær skole med dybe rødder i lokalsamfundet. En skole hvor elever, forældre og lærere møder hinanden med åbent sind og åbent hjerte.
© 2024 Alt i Et Friskolen