Dagsrytme & ringetider
Her kan I se hvordan dagsrytmen er på vores friskole. Vi starter altid dagen ud med morgensamling. Her synger vi sammen, hører fortælling, fejrer dagens fødselar, ser nyhederne og bevæger os med et lille morgenløb eller en anden fysisk aktivitet.
Skemaet det kommende år er bygget op omkring 60 minutters lektioner, så der både er tid til at mødes efter frikvarteret, faglig fordybelse og til at lave en aktivitet, hvor læring sker med kroppen. Så vidt muligt har alle fag desuden to sammenhængende moduler i ugens løb, hvilket giver mulighed for at skolen kan komme ud i verden og verden ind i skolen.
Henover året vil der være fire forskellige skemaer, fordi vi vægter, at alle elever i hvert skoleår skal have Svømning, Praktisk Håndværk, Billedkunst/Kreativt og Madkundskab.
Vores elever har tidligst fri fra skole kl.12.30, men går ikke i skole længere end til kl.13.45 uanset klassetrin.
Kl. 8.00-8.30 Morgensamling
kl.8.30-9.30 Lektion
kl.9.30-9.45 Frikvarter
kl.9.45-10.45 Lektion
kl.10.45-11.00 Spisning
kl.11.00-11.30 Leg
kl.11.30-12.30 Lektion
kl.12.30-12.45 Frikvarter
kl.12.45-13.45 Lektion
Kontakt os
Vi står altid klar til at hjælpe bedst muligt, hvis I har spørgsmål omkring vores friskole. I er meget velkomne til at kontakte os både via mail, telefon og Facebook.